Hvad er IBS?

IBS eller irritabel tarm, som det kaldes på dansk, er en meget hyppig, ikke livstruende mave-tarm-sygdom. IBS er den engelske betegnelse – Irritable Bowel Syndrome. IBS er ikke en egentlig sygdom, der kan påvises med blodprøver eller vævsprøver (biopsier), og tilstanden kan ikke fjernes eller helbredes med medicin. Tilstanden giver til gengæld symptomer, der påvirker hverdagen i en negativ retning.

Hvem får IBS?

IBS er en meget almindelig tilstand. Omtrent 15% af alle danskere har i perioder problemer med lidelsen. Tilstanden er tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Tilstanden kan forekomme i alle aldre, men starter hos de fleste i det tidlige voksenliv.

IBS kan også forekomme hos personer med sygdomme i mave-tarm-kanalen som Crohns sygdom (Morbus Crohn), colitis ulcerosa og cøliaki (glutenintolerance). IBS er en stærkt generende tilstand, men den er ikke farlig, og medfører ikke øget risiko for kræft. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, der afløses af perioder med store gener. Enkelte kan dog have symptomer livet ud. Det er vigtigt at vide, at du selv kan gøre en aktiv indsats for at reducere symptomerne.

Hvilke symptomer har man ved IBS?

Symptomer ved IBS er forskellige, men mange oplever:

  • Mavesmerter eller ubehag
  • Oppustethed
  • Luft i maven
  • Diarré
  • Forstoppelse
  • Kvalme
  • Træthed

 

IBS kan inddeles i undergrupper alt efter, hvilke symptomer, der er mest fremtrædende. Det kan være:

IBS – C, hvor C står for constipation (forstoppelse), hvor det er det dominerende symptom
IBS – D, hvor D står for diarré, hvor det er det dominerende symptom
IBS – M, hvor M står for mixed (blandet), hvor afføringsmønster er vekslende
IBS – U, hvor U står for uspecificeret.

Det er helt normalt, at man i perioder skifter ”undergruppe” og fordelingen er ca. 33% i hver af grupperne C,D og M forstået på den måde, at meget få klassificeres som uspecificeret.

Hvordan diagnosticeres IBS?

Før du ser på nedenstående spørgsmål, er det vigtigt at sikre, at du grundlæggende er sund og rask. Det betyder, at du først skal kunne svare, at du ikke har følgende alarmsymptomer:

  • Symptomerne er opstået efter du fylder/fyldte 50 år
  • Symptomerne har varet mindre end 6 måneder
  • Du har haft et utilsigtet (ikke planlagt) vægttab
  • Du har fået konstateret lav blodprocent (anæmi) hos din læge
  • Blødning fra endetarmen
  • Der er konstateret tarmkræft eller andre tarmsygdomme i din nærmeste familie

Har du svaret ja til et af de ovenstående spørgsmål, skal du opsøge egen læge. Desuden er det en god idé, at du har fået undersøgt om, du har laktoseintolerance eller cøliaki (gluten intolerance), da symptomerne ved IBS kan forveksles med symptomerne ved laktoseintolerance eller cøliaki. Du kan sagtens anvende en low FODMAP diet til at lindre symptomer ved laktoseintolerance eller cøliaki, men en low FODMAP diet udelukker en række fødevarer, som du ikke behøver udelukke ved laktoseintolerance og cøliaki fx frugt og grønt. Du kan jo også have både laktoseintolerance og IBS eller cøliaki og IBS, men det er bare vigtigt at få undersøgt, hvad din ”grunddiagnose” er for at sikre, du får den rigtige løsning på symptomerne.